Drømmer du om at lægge noget om Gud med i alle julehjælps-kasserne fra jeres kirke? Eller give en lille gave til de børn, der skal sidde stille under julegudstjenesten, mens alle juleforventningerne kører rundt i hoveder og kroppe? Så har vi et forslag til dig...
Sammen med flere andre børneorganisationer og sammen med grafiker Laila Nygaard har vi udgivet et lille julehæfte på 8 A5-sider.
Hæftet indeholder historien om de vise mænd krydret med små opgaver undervejs. På bagsiden af hæftet er det muligt at sætte sin egen kirkes adresse-stempel eller et klistermærke.
Hvis du bestiller 1-5 stk. sendes de som brev, med mindre du tilkøber levering med PostNord, når du skal angive forsendelse.